Ryslingevej 25, 8270 Højbjerg

Spændende bolig i forskudte niveauer beliggende i Højbjerg

Opført i 1953 - "..en slags arkitektonisk østers. Det er ikke til at se på skallen, at der gemmer sig en perle bag facaden."; citat fra artikel i Bo Bedre

- 170 etagemeter - fordelt med 100 m² bolig og 70 m² kælder

- Vinduer og tag er fra 2004 - fremtræder i god stand

- 2 badeværelser

- Snedkerfremstillet køkken

- 800 m² ugeneret grund

- Hyggelig villavej

- 2 dejlige terrasser, den ene nyanlagt

- Skøn have anlagt af en havearkitekt fra Det Kongelige Danske Haveselskab

- Tæt på Aarhus Centrum og skønne områder med skov, strand og vand


Huset er opført i 1953 med ydermure i pæne, rødbrune teglsten. Tagdækningen er røde betontagsten fra 2004, vinduerne er fra 2004 og tagrender er ca. 2 år gl.

Boligen er opført i forskudte niveauer og fremtræder indvendigt som en arkitektonisk oplevelse gemt bag den diskrete facade. I stue, værelser og entre er der flotte massive fyrretræsgulve og gipslofter. Den tidligere ejer har sammen med arkitekt Mads Riis stået for en gennemgribende modernisering af villaen i 2004, og villaen er herefter løbende forbedret både ude og inde af nuværende ejer.

Indretning: Entre med indbygget skab. Dejlig, lys opholdsstue med udgang til sydvendt terrasse og i delvis åben forbindelse med det store køkken/alrum. Det store vinduesparti i stuen danner en smuk ramme om et utrolig hyggeligt terrasse-/havemiljø med flotte planter og farver, der skifter efter årstiden. Lækkert, stort køkken med snedkerfremstillet køkken. Fra entreen fører trappen til et mellemrepos, hvor der er soveværelse og et badeværelse med bruseniche. Trappen fører videre til husets tagetage, der er en oplevelse for sig. Tagetagen er fuldt udnyttet med stue i 2 forskudte niveauer, loft til kip, synlige bjælker, mange tagvinduer og gavlvinduer, der med en gennemtænkt placering giver et utrolig godt lysindfald. Her er der virkelig mulighed for at nyde udsigten over byens tage, men også mulighed for blot at nyde den dejlige have oppefra, hvor havens forskellige farver og de mange små fugle giver oplevelser, man aldrig bliver træt af. Kælderen er ligeledes i 2 niveauer og indeholder: Bagindgang, 1 disponibelt rum (der anvendes af sælger som kontor/værelse), teknikrum, vaskerum og værksted/hobbyrum.

Grunden på 800 m² rummer masser af muligheder. Som den fremstår i dag, er den anlagt, så den er forholdsvis nem at holde med mange spændende træer, buske, planter, stier, terrasser og åndehuller.

Villaen er beliggende i et roligt kvarter i Højbjerg, hvor der er kort afstand til utallige indkøbsmuligheder af dagligvarer, gode busforbindelser, der giver mulighed for at stå midt i Aarhus i løbet af bare 10 min. Der er kort afstand til skoler, børneinstitutioner, skønne områder som Mindeparken, Dyrehaven, Marselisborgskovene, Moesgaard Strand og meget meget mere.










Hvor meget kan du købe bolig for?

Prøv vores beregner

Find det boliglån der passer dig bedst

Prøv vores låneberegner