Tietgens Plads 6, 4., 8000 Aarhus C

Stor, atypisk taglejlighed med super beliggenhed på Frederiksbjerg!

ATYPISK TAGLEJLIGHED - SUPER BELIGGENHED PÅ FREDERIKSBJERG

- Stor ejerlejlighed på 112 m² plus stor og anvendelig hems

- Stue med loft til kip og synlige hanebånd

- Dejligt køkken med spiseplads og i åben forbindelse med stuen

- Dejlig frit omkring lejligheden, lækker altan og Velux-tagaltan i hemsen

- Plads til familien - Mulighed for at etablere et ekstra værelse

- Smuk ældre ejendom med masser af charme

Her er muligheden for at erhverve en flot, velindrettet taglejlighed men en atypisk indretning, masser af luft omkring og med en central beliggenhed på en smuk plads på Frederiksbjerg.

Frederiksbjerg er en utrolig populær bydel, som byder på mange muligheder, hvad enten det er shopping, hyggelige restauranter og cafeer eller smuk natur, man værdsætter højt.

Ejendommen er opført i 1910 og løbende vedligeholdt, med sans for ejendommens og områdets historie, hvilket også kommer til udtryk i den smukke opgang. Taglejligheden på 112 m² er beliggende på 4. sal og er indrettet med en dejlig lys stue, hvor der er loft til kip, synlige hanebånd, og adgang til en lidt usædvanlig hems, der er anvendelig til rigtig mange formål. Der er udgang til en god altan, som vender ud mod et særdeles pænt og hyggeligt gårdmiljø - endvidere er der Velux tagaltan, der kan åbnes i hemsen, og som giver en rigtig fin fornemmelse af lys og luft - udsigten er der heller ikke noget i vejen med.

Ejerlejligheden rummer en entré, et dejligt og rummeligt køkken med masser af skabsplads og i åben forbindelse til stuen. Her er også en fin spiseplads. Endvidere byder lejligheden på to gode værelser, hvor der fra det ene værelse er udgang til den dejlige altan. Der er mulighed for, at etablere et værelse mere ved at inddrage en del af stuen. Lejlighedens badeværelse fremstår pænt og moderniseret med bruseplads og kombi vaske-/tørremaskine. De mange vinduer og den gode loftshøjde giver masser af lys og giver det hele et lidt eksklusivt præg.

Ud over et dejligt gårdmiljø med flere gode terrasser og legeområder, findes også området på Tietgens Plads, hvor der er en legeplads og mulighed for en dyst i enten bordtennis eller petanque. Der er kun få minutters gang til Skanseparken samt handelsområderne omkring Jægergårdsgade, M.P. Bruuns Gade, Bruuns Galleri samt Markedspladsen på Ingerslevs Boulevard, hvor der er masser af handelsliv både onsdag og lørdag. Lystbådehavnen, Marselisskovene og Strøget er kun få minutters gang fra boligen.

En særdeles attraktiv taglejlighed med en beliggenhed ud over det sædvanlige!

Kontakt Broholm Bolig & Erhverv allerede i dag for en fremvisning...










Hvor meget kan du købe bolig for?

Prøv vores beregner

Find det boliglån der passer dig bedst

Prøv vores låneberegner