Åboulevarden 53, 6. TH., 8000 Aarhus C

Flot, nyere penthouselejlighed med altan og fantastisk beliggenhed i centrum

Flot, nyere penthouselejlighed med altan og fantastisk beliggenhed i centrum i ejendom med elevator

Nu udbydes denne unikke og flotte ejerlejlighed i "Louisegården" på Åboulevarden midt i Aarhus til salg. Du får en dejlig bolig med altan og en skøn udsigt over byen.

Beliggenheden gør en bil overflødig. Der er gåafstand til alt, bl.a. grønne områder ved Aros og Botanisk Have. Skal du på indkøb ligger Magasin, diverse specialbutikker og latinerkvarteret m.v. lige rundt om hjørnet.

Ejerlejligheden, der er opført i 2012, er beliggende på 6. sal i en flot, sjælfuld ejendom med porttelefon og elevator næsten til døren, da den stopper på 5. sal. Den flotte ejendom er facaderenoveret i 2013.

Boligen er lys, da der er store vinduespartier og 3 ovenlysvinduer midt i lejligheden. Den fremstår flot med gipslofter, loft til kip, hvide døre og askeparketgulve. Hvis man ønsker en delelejlighed, kan stuen og alrummet opdeles, så der bliver et værelse mere.

Lejligheden er på 70 m² og indeholder: Entre med adgang til hems. Dejligt køkken/alrum med hvidt inventar, alt i hvidevarer, og udgang til sydvendt altan. God stue i åben forbindelse med alrummet. Stort soveværelse med skabe m/indbygget lys. Godt badeværelse med bruseniche, væghængt toilet, håndklædetørrer, spejl med lys samt vaskemaskine og tørretumbler.

Væk fra åen har ejerforeningen et skønt gårdmiljø, med to store fælles tagterrasser - en ugeneret oase midt i byen. Ejerforeningen har en god økonomi og ikke mindst er der et godt naboskab.

Alt i alt får du her en pragtfuld ejerlejlighed, såvel ude som inde, der er en besigtigelse værd. Kontakt os for en fremvisning.