Hyggeligt mindre hus med god grund beliggende i Viby J
Søger du et hyggeligt, mindre hus med gode om- og tilbygningsmuligheder?
- 104 etagemeter - fordelt med 73 m² bolig og 31 m² kælder - carport, udhus og overdækket terrasse - 792 m² grund - hyggelig have med flere terrasser
Her får du en velholdt bolig med en dejlig grund og have beliggende i roligt kvarter i Viby J. Der er kort afstand til skoler, Viby Torv, idrætsfaciliteter og offentlig transport.
Huset fremstår med pudsede ydermure, eternittag og trævinduer med termoruder.
Indretning: Entre med trappe til 1. sal og kælder - pænt, mindre badeværelse med bruseniche - hyggeligt og funktionelt køkken med malet elementinventar - dejlig stue med godt lysindfald og udgang til sydøstvendt terrasse, hvor fra der er et godt view over haven. 1. salen indeholder: Soveværelse og 1 værelse. Kælderen indeholder: Bagindgang - stort disponibelt rum - bryggers/hobbyrum - teknikrum.
Den gode grund på 792 m² rummer en dejlig have med mange frugttræer, planter, stier, terrasser og åndehuller.