Langballevej 27C, 8320 Mårslet

Charmerende storvilla med skøn have

Broholm Bolig & Erhverv har nu fornøjelsen af, at byde velkommen til en charmerende storvilla på 204 m2, med en dejlig naturskøn beliggenhed i Mårslet. Fra ejendommen har du få hundrede meter over til dejlige grønne områder samt stisystem, som fører dig helt ud til Vilhelmsborg skov. Skoven er kendt for sine mange naturskønne stier, oplagt til løb, mountainbike eller blot en opfriskende gåtur.

Mårslet byder på alle de faciliteter en provinsby skal have. Mårslet skole, idrætsanlæg, daginstitution samt indkøb ligger i kort afstand fra boligen.

Ejendommen er opført i 1910, men er løbende vedligeholdt, og har blandt andet fået skiftet vinduer. Derudover fik ejendommen renoveret badeværelser i 2007 & 2008 samt nyt tag i 2011. De 204 m2 er fordelt på 2 plan og har en god og tidssvarende planløsning.

Stueplan indeholder: Entre med plads til overtøjet samt adgang til 1.sal. Fra entreen er der på den ene side adgang til stort værelse/kontor og på den anden side stort og velindrettet køkken/alrum med gulvvarme. Her er en dejlig, lys og rummelig stue med et godt gennemgående lys fra de mange vinduer.
Herudover er der et stort bryggers med vaskefaciliteter, 2 disponible rum, samt et pænt badeværelse med badekar og gulvvarme.

1. sal byder på stor repos med god plads til at indrette kontor, lektieplads, hyggekrog eller lignende. Her er 2 gode børneværelser med udgang til østvendt altan, stort soveværelse med meget plads til skabe samt badeværelse med brus.

Flot, ugenert og solrig have med flere hyggelige kroge, bålplads, overdækket terrasse samt legeplads til børnene og god plads til leg og spil.

Til ejendommen hører dobbeltcarport fra 2014 med redskabsrum og værksted med isolerede vægge og loft, samt 2 udhuse i haven.

Broholm Bolig & Erhverv byder velkommen...