Langballevej 74, 8320 Mårslet

193 m² centralt og ugeneret beliggende i Mårslet

Her får du en spændende etplansvilla med lydisoleret musikstudie og flere alternative anvendelsesmuligheder

- 193 etagemeter - fordelt med 129 m² bolig, 51 m² erhverv og 13 m² udhus
- særdeles velegnet for den professionelle musiker eller den musikglade familie
- kan også anvendes som bolig med liberalt erhverv
- eller som en stor familiebolig
- se både nuværende indretningsplan og arkitektforsalg til ny indretning

Dejlig etplansvilla centralt beliggende på rolig og lukket villavej i Mårslet. Der er få hundrede meter til letbanen, bybus, indkøb (Brugsen og Rema), skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter m.m. Ejendommen har gennem mange år været base for Friis Studie med udgangspunkt i de til formålet specialopførte lokaler, der er lydtætte, så de kan anvendes som øvelokaler og til studíeoptagelser. Boligen er på 129 m², hvortil kommer 13 m² multirum og 51 m² erhverv. Ejendommen er opført i 1980/1996 med ydermure af røde mursten og tagdækning af hhv. betontagsten og tagpap med listedækning. Der er trævinduer med termoruder. Indvendigt fremstår boligen overvejende, som den blev opført med det oprindelige køkken og bad.
Indretning: Entre (forstue/mixerrum) - studie (evt. liberalt erhverv eller bolig) - gang med udgang til terrasse - multirum/hobbyrum - stort multirum med skabsvæg - gang med garderobeniche - 2 værelser med skabe - badeværelse med bruseniche, badekar og gulvvarme - dejlig stue (opdelt i 2 rum med let skillevæg og skydedør) og skydedør til sydvestvendt terrasse - stort spisekøkken - bryggers med klinkegulv.
God grund på 897 m², hvor der dels er en skøn og ugeneret have med en dejlig, sydvestvendt terrasse og dels en stor baghave, hvor man har mulighed for at have en fredelig oase, køkkenhave eller et trafiksikkert opholdsareal for børn. Mårslet er beriget med et godt stisystem, der også fører til det meget smukke område ved Vilhelmsborg Skov. Skoven ligger på begge sider af Giber Å øst for Vilhelmsborg Gods. Det er en smuk bøgeskov, der gennemskæres af et hyggeligt åløb og med mulighed for enestående og smukke naturoplevelser.