Tranbjerg Hovedgade 24A, 8310 Tranbjerg J

Perfekt begynderbolig i børnevenligt område

Med en beliggenhed i det centrale Tranbjerg og med kort afstand til alt, udbydes nu dette velindrettede rækkehus. På bare 9 min. kan man komme ind til Park Alle, derudover er der offentlig transport få meter fra ejendommen.

Området omkring Hammervænget og Tranbjerg Hovedgade er fyldt med børnefamilier, og her er god mulighed for at finde legekamerater til de små poder. Ejendommen er med i en sund og stærk grundejerforening som går op i fællesskab og afholder årlige sammenkomster, hvor naboer kan mødes. Grundejerforeningen har netop renoveret deres store fælles legeplads for kr. 350.000, Tranbjerg Hovedgade 24A's del af denne renovering er betalt af den nuværende ejer.

Boligen fordeler sig på 2-plan, og alle 96 m2 er udnyttet til fulde.
Indretning i stueplan:
Stor entré med trappeløb til 1.sal og god plads til overtøjet. Under trappen finder du et godt depotrum. Bryggers med bordplads, vask og plads til vaskesøjle.
Velholdt og velindrettet køkken, som har fået skiftet bordplade & vask. Herfra dejligt syn ud over den fine gårdhave. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, som er med gode vinduespartier og gennemgående lys.

Fra entreen kommer du opad trappen til 1.sal. Her finder du en fin fordelingsgang med adgang til loftet. 1. sal indeholder desuden et godt, stort soveværelse med skabsvæg, 2 værelser samt et moderniseret badeværelse med brus.
I alle værelser på 1. sal er der veluxvinduer for optimalt lysindfald.

Fra stuen er der adgang til fin lille have, med god mulighed for grillaftener eller bare at nyde solen hele dagen.

Alle vinduer samt yderdøre i stueplan er skiftet i 2012 til træ/alu vinduer med lavenergiglas. Derudover er træværk på karnap udskiftet til vedligeholdelsesfrit Ivarplank, og resten af træværket er flot vedligeholdt og malet.

Til ejendommen hører cykelskur samt parkeringsplads bag ejendommen.